Det har i de sidste uger igen været sæson for internationale forhandlinger vedrørende nedskæringer af menneskeskabte udslip af drivhusgasser. Årsagen til dette er den fortsatte formodning/forventning om betydelige klimaforandringer (læs global opvarmning) over de næste 50-100 år pga de nævnte udslip.
Politikere, embedsmænd, repræsentanter for interessegrupper, fagfolk, journalister mv har derfor igen været samlet, denne gang i Buenos Aires i Argentina. Forhandlingerne er gået trægt har vi hørt, men sidste nyt fra Buenos Aires var, at man havde "asfalteret" vejen, ad hvilken politikerne skal køre sig de næste par år. Der er efter sigende enighed om en dagsorden for fortsatte forhandlinger, selv om man ikke er enig om, hvad der skal blive udkommet af dagsorden enkelte punkter.
Menneskehedens omgang med den omgivende natur er et centralt emne i nutiden. Feks har Danmark som et foregangsland allerede haft et miljøministerium i et par årtier. Vi ser og hører dagligt allehånde problemer og fortrædeligheder præsenteret for os af massemedierne. De fleste danskere vil derfor nok umiddelbart mene, at de kender til begreber som drivhuseffekt, global opvarmning osv. Klimaforandringer er på den måde noget reelt for de fleste mennesker.
Men hvordan forholder det sig, hvis man går i detaljer? I aviser, på TV, film osv møder man det særlige, de store begivenheder som feks den meget kraftige hurricane Mitch i Mellemamerika. Men er der tale om en generel udvikling? Er det eksempler på varige tendenser? Sådanne spørgsmål er straks mere svært at forholde sig til. Der kræves ofte statistiske metoder, som ikke hvermand har adgang til. I en vis forstand kan man sige, at tanken om en global opvarmning, generelle klimaforandringer er en videnskabelig konstruktion. Den afslører sig ikke umiddelbart i dagligdagens forhold.
Det var oprindeligt nogle få, men betydningsfulde forskere, der satte fokus på emnet og som pressede på for at få sat en international debat igang. Først senere kom græsrodsbevægelser og politiske grupper til. Det er gængs opfattelse, at der nu på verdensplan er bred enighed blandt forskere om nødvendigheden af indgreb. Men hvordan forholder det sig egentligt med enigheden blandt fagfolk? Er forskningsmetoderne alment accepterede? Og hvilke forestillinger har forskerne om sammenspillet mellem samfund og videnskab i denne sammenhæng?
Dette diskuteres selvfølgelig, når fagfolk mødes om emnet, også i Danmark. Det har i denne sammenhæng interesse at notere, at enkelte danske forskere i de senere år har fremsat stærk kritik af det internationale udredningsarbejde angående klimasystemets følsomhed over for påvirkninger fra menneskets hånd.
Problemstillingen omkring klimaforandringer har været genstand for en serie af undersøgelser (i form af spørgeskemaer) i en række lande. Klimaforskere i USA, Canada, Tyskland, Italien og Danmark er i de sidste tre år blevet spurgt om deres mening vedrørende de meget omtalte klimaforandringer og deres betydning for politik og samfund. Undersøgelsen er financieret af den tyske fond Thyssen Stiftung. Undersøgelserne er foretaget af en canadisk sociolog, Dennis Bray, og en tysk klimaforsker, Hans von Storch.
I Danmark er projektet foregået som et samarbejde mellem de to forskere og Aksel Walløe Hansen og Dansk Meteorologisk Selskab, DaMS. Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen er således alle medlemmer af Dansk Meteorologisk Selskab. Vi vurderer, at gruppen omfatter en betydelig del af de personer i Danmark, der fagligt kan relatere sig til emnet. DaMS har stor interesse i klimaproblematikken, hvilket feks kan ses i foreningens medlemsblad Vejret, hvor der ofte publiceres artikler om klimaet. Iøvrigt kan man se mere på DaMS¹s hjemmeside www.dams.dk.
I undersøgelsen har man søgt at afdække forskernes indstilling til de instrumenter, klimaforskningen anvender i forsøgene på at afæske naturen et svar vedrørende fremtidens klima. Man har således spurgt om troen på klimamodellerne og deres kvalitet, feks hvor godt mener man at klimamodeller forudsiger et ændret globalt klima. Man er også gået tæt på forskerne angående fagets vekselvirkning med politik, medierne og samfundet mere generelt: hvilken rolle har klimaforskerne i massemedierne og samfundet som sådan?
Vi vil her fremhæve nogle af resultaterne af den danske undersøgelse
Set i et bredere perspektiv viser de danske svar lige som svarene fra de andre lande, at klimaforskningen er gået over i en fase, som man kan kalde den postnormale fase. Dette vil sige, at forskningen lige så meget skal ses i et samfundsmæssig/politisk perspektiv som i et traditionelt videnskabeligt, hvor kvalitet og værdi måles på andet end de samfundsmæssige aspekter. Vi kan i denne sammenhæng nævne Bjørn Lomborgs bidrag til debatten i 1998 som et fint dansk eksempel på klimaforskning i sin postnormale fase.
En klimaforskning i sin post-normale fase vil også være præget af forskere, der uanset typen af deres ekspertise frejdigt stiller deres viden til rådighed som samfundets rådgivere og som mener at vide, hvornår, hvordan og med hvilke midler, en eventuel klimaforværring skal afbødes. Vi kan dog konkludere, at I Danmark har forskerne - i hvert tilfælde i denne undersøgelse - mindre tilbøjelighed til at opfatte sig selv som missionærer.
Yderligere resultater og en dybere analyse kan ses på følgende hjemmeside: http://w3g.gkss.de/G/Mitarbeiter/storch/THYSSEN/HTML/survey/questions.htm .